Ud: I exil, lige om lidt
OK, asylsøgende er ikke ligefrem noget man gider have i tiderne. En smule kan jeg også læse.
Men det er virkelig sådan, at man kan blive nødt til at forlade de omgivelser man er født til, for gode og anstændige grunde:
no big brother - lillesøster
Mest aktuelt? OK.
Jeg giver ind til chefen af skolens (1.400 elever) forældre, dagsorden til næste møde, at lovgivningen også matte overholdes ved denne skole.
Meget tidlig om morgenen er svaret der:
Han frabeder sig min indblanding. Jeg forkommer ham i så dybt en krise, at han skal sørge for, at jeg ikke længere må arbejde med forældreinitiativet. To timer sener ringer telefonen. Lærerinden ville gerne se mig i skolen. Hvad det drejer sig om ville hun bare snakke personligt. Om det havde noget med hr. dr. forældrechef at gøre? Ja. Om jeg skulle ”suspenderes”? Ja.
Ja, så kunne vi da godt bespare os den tid! Og tak for opkaldet!
Det jeg havde i sindet at gøre åbenlyst for alle andre forældre:
Vi indkalder klassemøderne, stiller dagsordenen op og inviterer lærerne til det!
Ikke omvendt. (Som det bliver praktiseret.)
Lærerne har behandlet os som vore børn og det var beskidt. (Men tyskerne er så vænnet, at de fleste ikke engang lægger mærk til det, så er nogen ligeglad og dem der er tilbage, tør ikke sige noget – det ville jo bare ramme barnet!)
Det er ikke bare en formefejl, det hele af mødet har en hel anden forudsætning.
Lovgivningen er strittet for i årevis (siden den tusindårige Reich) og rettighederne du ikke spørger efter, forfalder bare – lovmæssigt.
Æresamt, det eksisterer ikke til min dansk stavekontrol, men at dette betyder, at du ikke får penge for det, kan forstilles? Godt. Så hør, at som straf for denne syge frækhed, jeg er forbannet, smed ud af ”forældre råder forældre”, et initiativ jeg har besøgt kurs for hos en psykolog, som uddannelse for et halvt år! (Nogle aftener i dette halve år.)
Nu må jeg ikke spille rådgiver for andre forældre.
Hvordan det gik til? Aner det stadigvæk ikke virkelig, men det gik.
Jeg har anmeldt dette til skoleopsynet og landets regering, men jo mere jeg tænker på det, jo mere var den ”ven” som sagte
‘Lad være. Hold kæft. – Du har så meget ret, men jeg er væk. Jeg ville ikke ses med dig. Og du skulle tænkes over, om det ikke vender sig imod dig. Det tager ingen tid, og så bliver forældrerettighederne taget fra dig! Tænk dig om. Farvel.’
måske virkelig ret.
Om jeg har læst for meget Orwell og think-crime? Nej.
Jeg kør på tysk pas.
Det kræves ikke fantasi (bare lydighed).
Om jeg bare finder mig i sådan noget? Nej.
Om du skal tro på så mærkelig en historie? Heller ikke,
men jeg er gerne villig at høre, at nogen har givet en praj til Danmarks Radio, fordi der er mere kød på benet, end jeg har navnet her og nu.
Tysk skoletvang er lav fra 1939. Jep, du har rigtig regnet. Gælder stadigvæk og har sine gode grunder.
Tags: ret, tysk, 2009, d, lav, ond, børn, morsom, ny, bange, grin, asyl, sjov, latter, virkelighed, tryg, nyhed, syreal, europa, politik, rudy